onsdag den 26. september 2012

Blog-bølge..

Normalt er jeg ikke typen, der følger blog-trends synderligt meget.. Men jeg faldt over en trend, som jeg faktisk synes er fin og inspirerende. Min veninde Amalie gav mig inspirationen, som hun fik fra en, som fik det fra en anden osv osv.. Så nu fører jeg den videre! :D


Jeg hedder Emilie, men reagerer også på Mili, Mille, Mie (det lyder overraskende tæt på mit navn, sagt hurtigt) og Umulium.

Jeg er en stolt storesøster til en 11 år yngre søster.

Jeg elsker min familie og kæreste utroligt højt.

Jeg må være en yndling inde på Christiansborg, da jeg allerede er uddannet og på arbejdsmakredet som laborant.

Jeg er normalt en rockchick, men jeg bliver så glad af Jessie J's "Price Tag"!



Jeg elsker en frostklar og solrig vinterdag.

Jeg elsker at høre sneen knirke under min sko.

Jeg er vild med kjoler, jordbær, ikea, musik, polkaprikker, tasker, blåbær, duften af nybagt brød, snefnug og uendeligt meget andet.

Jeg er en nørd, men anser nørderi for det samme som interesse.

Jeg elsker at tegne, da det giver mig sindsro og virker medidativt.

Jeg kan af og til være en voldsom kontrolfreak og er ikke god til uvisheder.

Jeg er generelt positivist, men accepterer også, hvis dagene er grå.

Jeg er uhyggeligt dårligt til at diskutere, da jeg er bedst til at formulere mig på skrift.

Jeg er en langsom beslutningstager.

Jeg får sug i maven af vigtige beslutninger - men uden tøven har jeg besluttet at købe en lejlighed.



Jeg synger og danser i laboratoriet hver dag.

Jeg danser mavedans - men er også fascineret at latin-danse.

Jeg synes ikke der findes dårligt vejr - kun en forudrettet dårlig indstilling.

Jeg er en meget selvstændig person - så selvstændig, at jeg har svært ved at spørge om hjælp.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg stadig oplever hensynsfulde og flinke mennesker.

Jeg er fantastisk benovet over, at jeg har været heldig i den store lodtrænking der hedder "livet".


Jeg håber det har givet den inspiration, som det gav mig.Hav en skøn torsdag!

torsdag den 20. september 2012

Hysteri




Jeg synes efterhånden, at fedt- og sukkeforskrækkelsen er ved at tage overhånd.


Efter at have set Temalørdag på DR2 i lørdags, blev jeg både provokeret men samtidig også lettet. Det der provokerede mig, var alle de mennesker, som mener at sukker (kulhydrat generelt) er gift for dig. Det der lettede mig, var at det videnskabeligt er bevist, at light produkter faktisk ikke hjælper på noget som helst - det kan faktisk forværre din tilstand og gøre dig federe. HURRA!

Nåh, tilbage til det med sukkeret.. Vi ved jo alle sammen godt, at slik og sukkerholdige sager ikke er den sunde og vedvarende energi men et hurtigt energi boost for kroppen. Det er videnskabeligt bevidst, at sukker kan forværre din krops tilstand i fht. forøget kolesteroltal og de følge sygdomme. Men så skal du virkelig også være sukker afhængig. Men til ligefrem at sige, at sukker er giftigt? Dem der siger det, aner slet ikke hvad giftigt er. Som laborant, der til dagligt arbejder med hårde kemikalier må hårdt understrege, at kulhydrat ikke er giftigt. Så det hviner i mit hovede, når det bliver omtalt sådan. Siger man sundhedsskadeligt er jeg også ved at falde bagover. Sukker er bare sukker! Bevares, sukker skal ikke indtages hver dag i voldsomme mængder. Men det er der ingen fødevare der skal!  Spiser du for meget laks, indtager du for mange tungmetaller f.eks. Spiser du for meget kød, kan din krop danne for meget syre, pga. de aminosyregrupper i kødproteinerne, der bliver fraspaltet. ALT MED MÅDE.



Til gengæld blev jeg lidt overvældet over, hvor ubelyste nogle mennesker kan være omkring fødevarer. De havde to sukkerafhængige danskere emd i programmet, som skulle blive sukkerafvænnet over 3 uger. Den ene en ung pige i 20'erne og den anden en mand i 40'erne. Manden troede vitterligt kun, at der var sukker i slik og kager - så han spiste troligt hvidt brød til sin aftensmad f.eks. Hvidt brød består af mange kulhydrater og ikke særligt mange fibre. Og som sagt, så er kulhydrat også "sukker" bare en anden form, men har samme virkning. Så snart noget indeholder mel af noget art, så er det kulhydrat i - men så snart det er mere groft så får du flere fibre, som maven har godt af at arbejde med. Derfor er grøntsager især gode, fordi vi faktisk har svært ved at fordøje dem. Og samtidig får mange vigtige vitaminer.


Husk på, at frugt også indeholder rigtig meget sukker (fructose). Så selv frugt i store mængder kan få dig til at tage på. Men igen får du andre ting end bare sukker, ved at spise frugt.

Nu til light produkter. Vil du gerne have en sund livsstil, så er jeg ikke sikker på, at det hjælper dig. Når man har fjernet noget, så har man bare erstattet det med noget andet. Især fedtfattige produkter får tilsat et syntetisk fremstillet kulhydrat, som skal give den rigtige tekstur i produktet. F.eks. i light oste - den dejlige smørebare og bløde ost skal jo stadig have den samme blødhed. Men ved at fjerne fettet, fjerner du også dette og derfor tilsættes dette. Og et andet eksempel er fedtfattige kammerjunkere - godt nok er fedtindholdet nedsat med 8 % men tilgengæld så er der sat endnu mere sukker for at bevare en god smag. Så ofte er kalorieindholdet det samme, selv om det er "light". Men jeg tror, at mange misforstår ordet "light" og tror de kan spise mere, fordi det jo er light. Når det kommer til sodavand uden sukker, så får du sødestof i stedet. Der er det bevist, at sødestoffet aspartam ikke give samme belønningsfølelse, som rigtigt sukker gør. Så du får faktisk ikke stillet din sukkertrang, så du vil højst sandsynligt få lyst til mere. Som en svensk læge sagde i et interview i programmet "Mere vil have mere".

Jeg synes det er værd at se programmet, som du kan finde her..
Min endelige kommentar til dette er, at jeg vil hellere nyde et ikke-light produkt og spise mindre af det. Alt med måde. Og jeg synes ikke man skal forbyde sig sukker eller fedt, men bare minimere det. Det gælder "bare" om, at tænke sig om.

MODERATION


lørdag den 8. september 2012

You infidel!

alle billeder er fundet på weheartit.com


Manges (især pigers) værste mareridt. Utroskab.



Grunden til, at lige netop emnet utroskab kom op i mit hovede er nu ikke fordi min skønne kæreste har været det. Nææ, jeg bruger min lørdag aften på hygge foran tv'et med "The Tudors". Kort fortalt: en serie om den engelske konge Henry the 8th - og der bliver bare knaldet igennem! På kryds og tværs, til højre og venstre! Den gang var det jo nærmest forventet, at mændene havde en eller flere elskerinder. Omvendt, så måtte kvinderne bestemt holde sig på måtten. Men altså.. hvem er mændene ligesom utro med?...


Nåh, nu til min holdning omkring utroskab. Jeg har desværre selv været udsat for det op til to gange. Godt nok i mine naive teenage år, men den smertende respektløshed er hård uanset alder. Så jeg synes bestemt IKKE at utroskab er okay! Men hvad er definitionen liiiige på det? Igen endnu en individuel opfattelse. Min opfattelse er, at så snart du begynder at vise særlig interesse, befamle og kysse en anden så er grænsen overtrådt. Hvad jeg så synes er ok, er at danse med andre, have det sjovt med andre (altså, på venskabeligt plan), kram og kys på kinden til dine bedste venner. Det var det fysiske. Nu har vi jo den skønneste sms-kultur, hvor det pludselig er rigtig nemt, at skjule hvad du har gang i. Og så snart du flirter åbenlyst med hensigten til hankypanky, så er grænsen også overtrådt.


Dog så er jeg ikke sikker på, at hvis min kæreste kom hjem og fortalte, at han forleden dag/aften havde kysset med en anden pige, om jeg så bare kunne give ham sparket. Altså, i min optik er der INGEN undskyldning for utroskab. Men ville et kys få mig til at forlade ham? Jeg er ikke sikker. Men hvis jeg ikke kan tilgive, så vil jeg forevigt være spekulativ og så er forholdet på forhånd ødelagt. Men igen, jeg føler mig trods alt mere voksen nu end da jeg var teenager. Og som billedet nedenunder illustrerer - hvis vedkommende kan være ærlig og faktisk er ked af fejltagelsen, så må man betyde en hel del for vedkommende. For mange er utro, fordi de er utilfredse i deres forhold og bare trænger til "luft" forandring.



Pyha, dette emne er egentlig større end lige antaget. For når utroskab kan skabes af utilfredshed, så leder det videre til at der findes enormt store kyllinger her i verden! At man er i sine trygge rammer og ikke bare tør sige fra. Jeg har en veninde som efterhånden har opgivet forhold i fremtiden, fordi hun så tit oplever at møde optagede og gifte mænd i byen, som synes at de lige skal hygge sig med hende. Så sent som i sidste uge kom en fyr hen, som var elle vild -  men han havde åbenbart en kæreste på 8. år. Min veninde er heldigvis ikke typen, der gider være "den anden kvinde", så hun sagde stop. Men gud ved, hvor mange han henvender sig til? Og jeg kan ikke lade være med at tænke på den stakkels kæreste, som intet ved. Ikke aner, hvor respektløst han behandler hende.

Men så er der jo dem, som faktisk lever i åbne forhold. Jeg må indrømme, at jeg må tage hatten af for, at de kan det! At de kan tage til swingerparties, partnerbytte, you name it uden at få nogle følelser i klemme. Jeg kan mærke, at jeg nærmest bliver rasende ved tanken over, at jeg skulle se min kæreste ligge i med en anden. Men for dem, så er sex bare fornøjelser og utroskab er, når man begynder at få følelser for en anden. Hvilket i og for sig også er det rigtigt nok?

Nå, min tankestrøm må nok ende her, ellers stopper den aldrig. Så lidt opsummering:
Utroskab er monster egoistisk og det mest respektløse, du kan gøre overfor en som elsker dig. BUM!


... Men man er vel kun et menneske, og det er menneskeligt at fejle.. Desuden er det dumt, at lade angsten og paranoiaen forfølge dig - for det ødelægger dit forhold, skønt beskrevet i sangen "Ordinary Things"" af Lucas Graham:


"..... We’ve got to end this show, I’ve got to let you go
I can’t stand it, you’re too demanding
You’re such a jealous hoe
You put it in my head, like a bullet made of lead
Baby stop it, you’ve got to drop it.

You should know what happens when you say them things you say
Your value falls, girl it falls
Don’t blame me for shit I didn’t do,
Maybe I should have gone and cheated on you

You have got to stop these things,
I need someone with confidence.
Confidence ain’t buying rings
And ask me where I drink my drinks
Cause I don’t need you to tell me what to do
It’s all up in your head ......."


Hvis man går og beskylder kæresten for utroskab hele tiden, uanset hvor meget man beviser sin kærlighed - ja, så bliver man træt af det!

Jeg håber ikke, at indslaget gav bitre tanker. Det var ikke intentionen. :)


Hav en skøn lørdag aften!

onsdag den 5. september 2012

Hvad er lykke? .... - for dig?

Lykke er en meget individuel ting. Du kan ikke diktere hvad der gør mig lykkelig og omvendt.

Find billedet her!


Lykke er et meget debatteret og essentielt ord i alles tilværelse. Men hvad gør egentlig folk lykkelige? Du kan skabe kunstig lykke ved piller - der findes altid "nemme" løsninger på ting efterhånden. Men det er sjældent vejen frem.

Til hjælp har vi også vores skønne mediekultur, der prøver at fortælle os, hvad lykke indebærer. Penge, et fedt hjem, lækker bil, skønne børn, fashionista garderobe, Apple produkter, kage og slik, kaffe, fedtsugning, det fede job, jordomrejse, at hvile i sig selv.. Never ending story! Der er ingen grænse for, hvad der menes, du kan blive lykkelig af. Men helt ærligt.. Jo, jeg gad da godt have en Mac Air, en bil, et hus, en MASSE lækkert tøj osv.. Men gør materialisme mig gladere? Måske i en kort stund. Men lykkelig? Nok næppe. I grunden, så er jeg rent faktisk pisse træt af, at jeg kan sidde alene hjemme en lørdag aften og sidde og tænke "er jeg overhovedet lykkelig og glad for mit liv" fordi jeg lige den aften ikke går i byen, bungeejumper, eller noget andet. For ja! Jeg er helt basalt set ret glad! Og det behøver ikke skyldes, at jeg oplever de vilde ting - selv basale ting gør en forskel.

Jeg begyndte at fundere over begrebet "lykke" her i går, da denne skønne kvinde viste interesse for min blog. Hendes blog hedder skønt og herligt provokerende (for de negativt sindede) "Hverdagens Lille Lykke". Tænk dig, at man faktisk kan finde lykke i selv de små ting. Og når man virkelig tænker sig om, så er det faktiske ikke så svært at finde de "små" ting, som har STOR betydning for din livsglæde. Derudover må man også forvente, at ens lykke ændrer sig i takt med, hvad dine prioriteter i livet er og evt. fremtidigt bliver. Men her er nogle af de ting jeg sætter stor pris på: 
Jeg kunne vise flere 100 billeder, men her er lidt af mine favorit ting.
(mit job, husdyrene, naturen, solen, frugter og planter, FARVER og de dejlige dage, der nydes med dem man elsker)


En lille ting, som er værd at huske på, når dagene er grå: værdsæt, at du vågner op til endnu en dag. Livet er hvad man gør det til. 


Nyd din onsdag aften! 

//Over and out