mandag den 26. november 2012

Those grown up things.

Ja, så skete det. Man blev et år ældre, lejlighedskøber og fuldtidsansat. Rimelig voksent.

 


Men.. Er jeg i grunden så voksen igen? og vigtigst.. gider jeg være det?

Jo, selvfølgelig vil jeg da gerne være voksen og er næsten i ekstase over alle de voksne ting, som sket i mit liv for tiden. Men derudover, så kan jeg ikke lade være med at tænkte på, hvor meget elsker at være fjollet. For mit vedkommende er det vigtigt, stadig at bibeholde fatningen og ikke lade det voksne liv fuldstændigt overtage - ellers bliver man da hurtigt for træt af livet, tænker jeg?

Og ved at være "ikke-voksen" mener jeg selvfølgelig ikke, at man direkte skal være barnlig. Jeg tænker, at man skal have lov til at give slip på de dagligdags bekymringer. Og bevares, det kan være møghamrende svært! Jeg er selv en der bekymrer sig om stort set ingen ting - men jo ældre jeg bliver, des mere finder jeg ud af, at det ikke altid kan betale sig. Jeg tror i grunden denne bekymring er angst for mist af kontrol. Og ved at langsomt acceptere, at man bare ikke kan styre alle faktorer i sit liv, så slapper man også mere af.

Nåh, men hvad skal man så foretage sig, nu når man slapper af på bekymringsfronten? Tjah.. Fjerne fokus fra de ting man evt. kunne bekymre sig om.. Og bare gøre de ting man faktisk har lyst til! Ikke de ting man bør gøre. Opvasken, vasketøjet og hyberkaninerne render ingen vegne. Jeg er selvfølgelig klar over, at har man børn, så har man selvfølgelig et stort ansvar udover de huslige pligter. Men så nyd dagen med dem eller udnyt, hvis de kan blive passet (ja, jeg har selv været barnepige for min søster utroligt mange gange). I bund og grund, så skal der vel ikke så meget til?

Jeg vil i hvert fald prøve ihærdigt på, at give slip og nyde tilværelsen. For lige pludselig, så er den der ikke mere. Jeg gider ikke spilde min tid på at være sur, irriteret eller stresset over ting, som ikke fortjener det. BUM.