Fordi jeg siger det!

Dette emalje skilt hænger hjemme i stuen - bare som en reminder!

// købt på aura4laura.dk//

Hvem kender ikke godt den følelse? Uanset hvad modparten disker op med af argumenter (eller mangel på samme) så VED man bare, at man her ret. 

De fleste kender vel scenariet, når man diskuterer med enten sin kæreste, forældre, søskende, studiekammerater osv., og man når til sidst et kogepunkt og udfaldet er sjældent pænt - især hvis begge parter er lige stædige (ahem ahem).  

Nåh, men man kommer jo ofte op og toppes grundet en latterlig lille misforståelse. Så sent som i går var jeg ved at drive min kæreste til vanvid - absolut ikke med vilje denne gang! Vi havde været i byen dagen inden og havde lidt ondt i håret. Desuden var jeg i en zombie tilstand. Jeg fik plantet mig i sengen ved siden af ham og gloede bare ud i luften - og dér kom den. Sætningen over alle sætninger i et forhold........ "Hvad tænker du på?"....... Og jeg tænkte vitterligt ikke på noget interessant (jo, mad, men intet alvorligt!) og det troede han jo ikke på og blev nærmest fornærmet og sur - og den stil kørte det meste ad dagen. Og han prøvede op til flere gange at irritere mig så jeg også kunne blive sur, så han i det mindste havde en begrundelse for, at være i det hjørne - men jeg gav mig ikke! Det skal lige siges, jeg er absolut en person, der HADER konflikter. Hvis er nødvendige, så tager jeg dem, men de små irriterende nogle, der ingen betydning har, gider jeg ikke gå i gang med. Men jeg ignorerede det bare og holdte fast i, at han ingen grund havde til sin surmulen. Og ganske rigtigt, han blødte op og kom til sidst til mig (secretly, I WON!)

Min pointe er (selv om den er fint pakket ind), at nogle gange skal man ikke blive sur som det første. Overvej situationen og om det er værd at bruge kræfter på. Nogle gange har folk bare en dårlig dag, som desværre lader det gå ud over de forkerte. 


Vi er begge stædige og holder altid fast ved vores mening. Men ved brug af mit absolut bedste (og nok mest irriterende?) tiltag ved at være ligeglad. resulterede det i, at der heldigvis ikke kom værre skænderier ud af det. Men at være provokerende ligeglad, er selvfølgelig ikke altid den bedste løsning. Ofte ender begge parter med at bide i det sure æble, bide det i sig og til sidst undskylde. 


Jeg vil dog stadig mene, at det kræver en hvis portion styrke og selvironi, at være ligeglad og se det morsomme i situationen, end bare at blive vred og ked af det. Jeg fik det råd, at ved at få modparten til at se det latterlige ved situationen allerede ved start, så har man taget det under opsejlingen. Over and out!

Hvilket tilfældigvis også hænger derhjemme - brugt flittigt!