Something's missing..

Jeg fik en speciel følelse i maven forleden lørdag. Den er speciel og svær at beskrive. Måske du kender den?

Jeg fik den følelse af, at være glad, tilfreds, at have stort set alt dét, som jeg faktisk har brug for. Men alligevel, så kom det der sug i maven, det "hulrum", som man har hørt om. De mangler noget i deres liv. For nogen er det noget materialistisk, andre en følelsesmæssig mangel såsom børn. For mig var det, at jeg mangler noget, som kan gøre noget uegoistisk. Jeg bliver hurtigt træt af, når folk bliver egocentrerede og går rundt i dagligdagen med skyklapper på - inkl. når jeg selv gør det! Jeg blev lidt trist over, at mine dage nogen gange bare går med at stå op, tage på job, komme hjem, handle, lave mad, gå i seng. Jeg glemmer både mig selv og mine kæreste i farten. Så her kommer det...

Jeg har kontaktet Kattens Værn på Frederiksberg, om de kunne bruge en frivillig - og det kunne de! Jeg har en kæmpe forkærlighed for katte og synes det tragisk, at så mange katte (og mange andre dyr) bare efterlades eller lades i stikken af deres ejere. Så min indsats bliver, at nusse og kæle med kattene, rengøring og tildels opfostring af de små killinger, som de får. Jeg kan mærke med mig selv, at selv tanken får et smil frem.

Jeg er udmærket klar over, at denne "indsats" ikke er alverden, og at jeg kunne hjælpe på mange andre måder såsom greenpeace, amnesty international, SOS børnebyerne, you name it. Men jeg kan ikke redde verden - hvor meget jeg end gerne ville - hvor jeg trods alt giver de bidrag, jeg nu kan. Men at jeg kan give disse dyr en bedre tilværelse og forhåbentlig en god start, så de kan få et nyt hjem - det betyder noget for mig.

Og nu vandrer mine tanker igen.. For de seneste år, så er danskerne begyndt at fokusere meget på at være et "bedre" menneske ved enten at donere en ged, donere penge til store indsamlinger, hjælpe frivilligt - der er muligheder overalt! Og jeg har til dels følt, at man hurtigt bliver set ned på, hvis man ikke yder en indsats og egentlig vælger, at sige "nej". Faktisk, så blev jeg lidt overrasket over at finde ud af, at vi faktisk via vores skat betaler u-landsbistand. Så alle (der betaler sin skat, i hvert fald) giver faktisk en del til et formål. Mange diskuterer så, om det er et godt formål. Især i disse krise tider, så har jeg ofte hørt kommentaren: "skulle vi ikke hjælpe vores eget land først, før vi hjælper andre?".

Jeg er ikke sikker på, hvad min holdning til dette udsagn faktisk er. Jeg synes bestemt også, at vi bør få Danmark på rette køl igen og få vores lille samfund til at fungere igen. Men så på den anden side, kan man så være så smålig ikke at hjælpe bare en lille smule? Hvis hver dansker bare gav et par kroner, tænk dig bare et beløb det kunne ende ud med. Desuden har mange virksomheder mulighed for at give svimlende beløb - det ser man jo til indsamlingen hvert år.

Min eneste skepsis er dog bare, at hvis jeg donerer mine penge, kan jeg så være sikker på, at det går ubeskåret til dem, der har brug for det? Og bliver pengene brugt rationelt? Det nytter jo ikke noget, at udlevere pengene til folk, der ikke kan administrere dem. Man hører om mafiatilstande i f.eks. Afrika indimellem. Derudover har de donerede geder skabt problemer, da de spiser folkets afgrøder - så er de jo ligevidt. Og det kan da heller ikke være rigtigt, at hvis jeg donerer 20 kr, at max 25 % gives videre. Man har jo også hørt om hjemmesider, der snyder folk og bare høster penge ind til egen lomme.

Nåh, hvad er min pointe..? Well.. Jeg vil gerne hjælpe, men jeg gider ikke blive stemplet som dårligt menneske, hvis jeg vælger at sige "nej". Jeg gider bestemt heller ikke bare at slynge penge ud, hvis min donation ikke giver gavn til der, hvor det kræves. Desværre har man ikke mulighed for at være et godtroende menneske - fordi du kan hurtigt blive snydt, og ens hjælpsomhed er tabt på gulvet.

Slut med romanen, videre med dagen. Måske man skulle prøve at være et human doing i stedet for human being?

// Emilie