En del af statistikken.

What's it gonna' be?

Jeg er så heldig, at jeg blev uddannet i januar måned og nu bidrager til statistikken af nyuddannede/unge arbejdsløse - uheldigvis er vi mange der deler den skæbne.

Hvordan føles det så at være jobsøgende? Og ja, jeg kalder det jobsøgende, da jeg har lært, at den mindre positive klang bag "arbejdsløs" påvirker dig også negativt psykisk. Men mit svar er: møghamrende frustrerende.

Man søger på livet løs og er blandt mange kandidater - og især som nyuddannet, så har man ikke synderligt stor erfaring. Hvad søger de fleste virksomheder? Erfarne kandidater. Men med god grund - det sparer dem penge og ressourcer. Men helt ærligt, hvordan i alverden skal det nogensinde blive muligt for os nye, der faktisk skal opretholde arbejdsmarkedet, at få erfaring, hvis vi ikke får et job? Selvfølgelig er tiderne stramme lige pt., så der er forhåbentlig lys forude - men hvad, først om 3 år når vi er ovre krisen, eller hvad?

Nå, men det aller mest frustrerende er, at man i en jobsøgnings process sjældent ved om man er købt eller solgt - før de obligatoriske 3-4 uger er forløbet. Og så kommer mailen, hvor man får beskeden, at man ikke har de rette kvalifikationer. Øv bøv. Jeg synes bare det er møg ærgerligt, men sådan er "spillet".

Dét man skal huske på (hvilket dog er utroligt svært, når man hele tiden får negative svar i hovedet), at man er GOD NOK. Bare fordi man har en periode i sit liv, hvor man står uden job, er ikke ensbetydende med, at man pludselig er uden evner whatsoever.  Mange har desværre bare en evne til (inkl. mig selv) til at begynde og hakke sig selv og sine kundskaber ned. 
En af mine venner har stået i den situation i nogle år efterhånden og gik desværre ned med stress. Det synes jeg meget klart viser, hvor ufatteligt krævende det er, at være jobsøgende. Det er et fuldtidsjob uden begrænsninger. Man bliver til sidst desperat. Jeg har i hvert fald tanker såsom "Skal jeg læse videre eller til noget helt andet?"//"Skal jeg tage et fuldtidsjob nede på den lokale café/supermarked?"... Bare for ikke at gå totalt i stå! For der er grænser for, hvor meget vasketøj, der skal vaskes, ting der skal vaskes op og hvor rent gulvet kan blive. 


Well well.. Nok med brok! Jeg satser på, at der er noget arbejde til mig ude i fremtiden. 

OPTIMISME! :D

// Emilie