tirsdag den 6. august 2013

DIY projekt!

Yderst populært og yderst smart, vist nok.

Om ikke andet, så er jeg pisse stolt, så snart jeg selv kan lave praktiske ting! Og denne gang blev det: stofledning med fatning og stikprop med tilhørende globepære.

Okay okay, pæren har jeg ikke selv lavet eller viklet stof rundt en ledning. Men sådan her gjorde jeg:

Først og fremmest købte disse ting
1) Fatning E27 (39,99 kr i Silvan)
2) stikprop / hanstik (24,95 kr i Silvan)
3) stofledning i sort (46,95 kr i Silvan)
4) Phillips EcoClassic GlobepæreE27 (99 kr i Silvan)

Jeg ledte på nettet efter en samlevejledning, hvilket der findes nogle stykker af! (jeg brugte denne  side )og vupti! Det lykkedes og er nu indehaver af en fin og pyntelig sag til hjemmet. Det er nemmere end man tror, synes jeg.

Dette blev resultatet!

What do you think?


Hav en god tirsdag aften! :)



// Emilie

torsdag den 11. juli 2013

Gid man...

 


Siger du tit denne sætning til dig selv? Vi ved vel alle godt, at man bør lade være.



Jeg har i hvert fald sagt den sætning mange gange - især da jeg var yngre. Gerne efterfulgt af ting, som jeg som oftest synes kan være misundelsesværdige. Og jeg HADER det.

Jeg synes netop at udtrykke sig på denne måde gør, at man fremstiller sig selv som en meget usikker og generelt utilfreds person. Og bevares, man kan ikke være glad og hoppe lystigt rundt hele tiden. Men at være generelt utilfreds? Der er trods alt en forskel. Desuden tror jeg også, at man misser mange ting i hverdagen og selv de små gode ting går ens næse forbi - fordi man hele tiden har sat næsen op efter noget andet. Det synes jeg er ganske sørgeligt.

Min erfaring er, at jo mere man siger til sig selv hvad man synes er i vejen, jo flere negative følelser og tanker kommer der. Det kan ende med, at selv de mindste og uvigtige ting i hverdagen er i vejen.
 
"PIS! Nu sidder min ene hårlok bare forkert! Jeg kan ligeså godt hænge mig!" - det vil de fleste da ryste på hovedet af. Endda en selv. Men hvorfor kan man så ikke gøre det, når man står i selve situationen? For mit vedkommende tror jeg, at jeg er for stor en perfektionist. Ikke fordi mit hår skal sidde perfekt hele tiden, men set i et større perspektiv, så har jeg for høje forventninger til mig selv og mine præstationer. Jeg skal simpelthen blive bedre til at sige "pyt, det går nok det hele!" og komme videre i teksten i stedet for at dvæle ved små ting - især hvis det er ting, jeg ikke kan gøre noget ved.


You. imgfave - amazing and inspiring images
stay | via Tumblr
Alle billeder er fundet på wehearti.com
 
 
Nuff' said.
 

søndag den 26. maj 2013

10 myter om vægttab

Er fedt forbudt, hvis du gerne vil tabe dig? Skal du træne mindst 30 minutter hver dag? Og kan du spise så meget chokolade, du har lyst til - bare kakaoprocenten er høj?

 
Jeg faldt over denne artikel på TV2.dk. Hurra, tænkte jeg! Det er netop sådan jeg har det! Men skynd dig og læs nedenfor eller følg dette link .
 

Artikel

RIKKE AMBROSIUS er cand.scient. i human ernæring. Hun har speciale i sundhed og overvægt og er bl.a. tilknyttet At Work Skolen.
 
 
1. Frugt er sundt - meget frugt er meget sundt
DELVIST SANDT: Frugt er sundt og indeholder bl.a. mange gode vitaminer. Men meget frugt kan vælte kalorieregnskabet. Frugt kan indeholde store mængder fruktose (frugtsukker), og det påvirker dit blodsukker kraftigt.
Derfor skal du ikke nøjes med at spise fx en stor skål vindruer eller en ren frugtsmoothie til mellemmåltid. Det vil sætte blodsukkeret i svingninger. Suppler druerne med noget groft som et par skiver fiberholdigt knækbrød. Den officielle anbefaling for frugt og grønt er 6 styk om dagen ligeligt fordelt med tre af hver.
 
 
2. Undgå fedt, hvis du vil tabe dig og holde den slanke linje
FALSK: Kroppen har brug for fedt, bl.a. for at optage fedtopløselige vitaminer som A-, D-, E- og K-vitamin. Derfor skal du ikke helt undgå fedt, men de fleste kan godt skære ned.
Det daglige energiindtag fra fedt skal ligge på minimum 20 procent og maksimum 30 procent. Danskerne spiser i gennemsnit omkring 33 procent fedt, så her er der noget at hente for de fleste, hvis du gerne vil tabe dig.
Sørg for at vælge det gode fedt, hvis du gerne vil forebygge bl.a. hjerte-karsygdomme. Det sunde fedt kommer fra planteriget og fra fede fisk. Fedt fra dyreriget og kokos er derimod ikke godt. Så skær ned på spegepølsen, rullepølsen og fede oste, og spis nødder, avokado og laks i stedet for. "Moderate mængder" er det nøglen til både det sunde og det slanke liv.
 
3. Du bliver afhængig af sukker, hvis du spiser for meget af det
FALSK: Nej! Mange af os spiser uden tvivl for meget sukker, men der er ingen videnskabelig dokumentation for, at du bliver fysisk afhængig af sukker.
Mentalt kan det måske føles sådan, men hvis du sørger for at holde dit blodsukker stabilt fx ved at spise tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider om dagen, vil du mindske din trang til at svælge i søde snacks i tide og utide.
 
4. Vil du tabe dig? Gå efter protein og drop kulhydraterne

DELVIST FALSK: Proteiner mætter lidt bedre end kulhydrater, men helt at droppe dem er ikke en god ide. Særligt de fiberholdige kulhydrater er gavnlige, når du vil holde styr på vægten, da de fylder mavenop og holder på mætheden.
I stedet for helt at kvitte kulhydraterne skal du skrue ned for mængden, når du spiser. Helt generelt. Skær ned på fedtet og skru op for proteinerne og de fiberrige kulhydrater. Det giver dig mest velvære og sundhed inden for dit kaloriebudget.
 
 
 
 
 



5. Chokolade er godt, så længe det er over 70 procent
FALSK: Desværre nej. Chokolade er meget fedt- og energiholdigt, også selv om kakaoprocenten er høj. Mørk chokolade er mindre sukkerholdigt og har cirka 60 kcal færre pr. 100 gram end de lyse varianter, så lidt forskel er der, men om man guffer 540 eller 600 kcal pr. plade, er sjældent afgørende, hvis hensigten er at spare på energiindtaget.
Men oplever du, at du spiser mindre mængder af den fristende chokolade, når den er mørk og meget kakaoholdig, end når den er lys, er den mørke chokolade selvfølgelig et godt alternativ.

6. Det, du spiser om aftenen, ryger direkte på sidebenene
FALSK: Det er en myte, at "Det, man spiser efter 18 sætter sig om natten". Om din aftensnack sætter sig eller ej, afhænger udelukkende af din energibalance. For at tabe dig skal du være i energiunderskud: Du skal spise mindre eller motionere mere - dit kalorieregnskab skal være negativt.
Hvis du har et dagligt energibehov på 2.000 kcal, men kun har spist 1.800, så kan du altså sagtens snuppe en ostemad til aftenkaffen uden at tage på. Men har du spist alle dine 2.000 kalorier, vil du tage på, hvis du spiser den samme ostemad. Gider du ikke det, kan du lade håndmaden stå eller ryste sofaen af dig og skynde dig at bruge de ekstra kalorier, inden du går i seng. Hvornår på dagen, du spiser, er sidebenene helt ligeglade med. Resultatet er det samme.

7. Det er ikke sundt at træne hver dag
SANDT: De fleste kan godt træne både meget og tit, men det kræver, at man gør det klogt. Hvis du ikke restituerer nok, nedbryder og stresser du din krop, og så får du ingen resultater af din træning. Det er nemlig, mens du hviler, at din krop opbygger muskler og bliver stærkere - ikke mens du træner!
Sørg derfor for at variere din træning: Skift mellem hårde og lette træningsdage. Træn ikke de samme muskelgrupper to dage i træk. Lad dem altid restituere i mindst 24 timer - mere, når du har trænet hårdt eller længe. Og hold for det meste en-to træningsfri dage om ugen, hvor kroppen for alvor får tid til at sunde sig og blive stærkere og klar til de næste udfordringer, du giver den

8. Du skal træne mere end 30 minutter, for at det kan betale sig
FALSK: Det er ikke længden på din workout, der skaber resultaterne. Når du træner korte og intense pas med fuld skrue og høj puls, forbrænder du flere kalorier pr. minut, end når du træner mere moderat. Du får også en større effekt på din muskelmasse, når du træner hårdt - og jo mere muskelmasse du får, desto højere bliver dit stofskifte og din efterforbrænding.
Faktum er også, at du forbrænder kalorier allerede fra første minut, du træner. Så al træning er givet godt ud og er godt for alle, tykke og tynde, høje og lave. De gavnlige effekter for fx kredsløbet, diabetesrisikoen og humøret, som regelmæssig træning har med i bagagen, gælder for alle størrelser og former. Så op fra sofaen, om du er stor eller lille.

9. Motion skal være hårdt for at virke
DELVIST SANDT: Al motion forbrænder kalorier og tæller i kalorieregnskabet. Hvad det angår, er al motion god. Men når det gælder mere langsigtede træningsresultater, er der forskel på den moderate og den hårdere træning.
Hvis du ikke udfordrer dig selv, vil du med tiden ramme et plateau, hvor der ikke sker en udvikling mere. Din krop vænner sig til din træning, og resultaterne går i stå. Vil du fortsat flytte dig fysisk og mentalt, skal du ud af komfortzonen og virkelig give den gas. Sørg for at udfordre dig selv derude, hvor det gør ondt - på den gode måde - mindst et par gange om ugen.

10. Jo mere du sveder, når du træner, desto bedre er din form
FALSK: Det er fuldstændig individuelt, hvor meget vi sveder, og hvad vi er disponeret for på den front. Nogle sveder meget lidt og er i god form - andre, der er det samme, siler sveden af. Det samme gælder folk, der er i dårlig form.
Vi er disponeret vidt forskelligt på svedfronten fra naturens side. Der kan være en tendens til, at kroppen bliver bedre til at regulere sin temperatur (og svede), jo bedre form den er i. Men ellers er der ingen sammenhæng mellem svedpytten under spinningcyklen, og hvor god en form vi er i.

søndag den 12. maj 2013

Madness Monday

Lyt. Kig. Be provoked! Be happy.


Blurred Lines
(ikke for sarte sjæle, så hvis du ikke kan lide bar hud, så kig væk - bare lyt)

Get Lucky


DAMN, de gør mig i godt humør - love that funk! Den ene gør især det mandlige køn utroligt glade. HÆHÆ. Så kan vi tøser kigge lidt på Pharrel imens.

Blev du provokeret af "Blurred Lines"? Jeg må indrømme, at jeg synes både sangen og videoen er ret så fed. Feminister ville selvfølgelig lave et ramaskrig. Men jeg må indrømme, at jeg ikke kan blive provokeret - de er simpelthen så smukke de tøser, at selvom jeg ikke er til piger, så bliver man sgu da glad af at kigge på dem! Og sangen og videoen i sig selv har et fedt selv-ironisk twist. Needless to say at jeg har haft denne sang på hjernen i et godt stykke tid.

Jeg kan simpelthen ikke hade den. Hvad siger du?


Og så er der "Get Lucky". Den er bare glad. Og Pharrel WIlliams er med. Oh yes. Need I say more?



God mandag!

onsdag den 24. april 2013

I knew it!

Ja, tænkte jeg det ikke nok.. Mange producenter af diverse cremer m.m. indeholder kemikalier, som ikke skal være der. Se selv Kontant - øko cremer fyldt med skadelig kemi .



Da vi bor her i norden, så er vi en del der har en fin eller sart hud - enten genetisk eller pga. klimaet. Jeg har det genetisk. Wuhu. Så det er derfor vigtigt at passe og pleje sin hud. Det er så uheldigvis en stor jungle af forskellige produkter. Man har efterhånden forstået, at det skal være uden parfume, parabener og alle mulige andre skadelige og hormonforstyrrende stoffer. Men mange af os ved desværre ikke, hvad disse skadelige stoffer hedder. Det er derfor svært at gennemskue, om deklarationen er ok! Det har jeg selv i hvert fald, til trods for jeg faktisk arbejder med kemikalier hver dag. Men når emballagen siger et, men mener noget andet - ja, så kan man sgu da ikke finde ud af det.

Allergifremkaldende parfume er f.eks. ikke bare kunstigt fremstillet duftstoffer, men naturlige duftstoffer er også inkluderet. Limonene er en af dem - som faktisk også er skadelig for miljøet. Derudover, så er det stof de bruger som solfaktor faktisk også er et problematisk stof. Suk.

Nåh, men alt i alt, så skal man gå efter det danske mærke Svanen samt Den Blå Krans. 
 
 
Disse to mærker indikerer, at produktet er godkendt efter danske standarder for miljø og allergi. Vælger man et produkt der har begge mærker, så er man close to safe! Selv om de faktisk sagde, at nogle produkter indeholder Benzoesyre (Benzoic acid), hvilket kan være skadeligt for øjnene. Men som Miljøminister Ida Auken sagde, så kan det kun være i meget begrænset omfang, siden produktet havde Svanemærket. Og så kan man jo lade være med at putte produktet i øjnene.
 
Jeg synes det er værd at se programmet. Det kan stadig ses på dr, bare følg det ovenstående link. Desuden er det værd at gå ind på forbrugerkemi.dk , hvor de jævnligt tester forskellige produkter og giver en god hjælp til, hvad man som forbruger selv kan gøre og skal holde øje med.
 
 
Som krølle på halen, så gik mine to yndlingsmærker (som jeg tror jeg deler med flere) fri i testen og er derfor helt safe: Derma og Neutral! YES!!
 
 
Bonusinfo: lige en ting skal på det rene. Cremer osv. kan ikke være uden kemi, hvilket jeg tror nogle misforstår. Produktet skal jo bestå af noget. NaCl er jo et kemikalie - og det er alm. bordsalt du putter i din mad. Men så længe adjektivet "skadelig" er foran, så skal det ikke være der. 

tirsdag den 23. april 2013

Broaden you limits pt. 2

Men nu kommer jeg med efterfølgeren til mit forrige indlæg. Jeg havde nemlig mere end én tanke til det med grænser. Der er den førnævnte positive, hvor man ikke har for mange begrænsninger. Ikke til sig selv, i hvert fald.


Men snakker vi om grænser, så mener jeg, at man faktisk bør have dem når det kommer til, hvad man bør finde sig i. De fleste har deres naturlige barriere for, hvad de gider finde sig i. Men en pleaser som mig, har svært ved at sige fra. Så det kan overraskende være svært at sætte en pind i hjulet og sige, at nu kører bussen ikke længere.

Sådan kan jeg i hvert fald have det, desværre.
Billedet er fundet på weheartit.com
Er det noget du kender til? Hvis ikke, så kan du være stensikker på, at jeg misunder den evne. Jeg er dog blevet bedre med årene til at sige fra eller til - men der er masser at tage fat på. Både privat og rent arbejdsmæssigt. Jeg skal blive bedre til at sige hvad jeg gerne vil eller hvad jeg absolut ikke vil. For jeg ved med mig selv, at jeg fortryder hvis jeg siger ja, til trods for min ærlige udmelding nok ville blive nej. Selvfølgelig skal man heller ikke blive en ren egoist, men man må ikke glemme at tænke på sig selv.

En mere positiv beskrivelse af dette kunne være, at i stedet for at sætte sig en grænse, så hellere sætte sig en anden målsætning. Desuden skal man også huske på, at det faktisk er ok at sige nej. Vi har jo alle selv oplevet at få nogle nej'er skudt i hovedet - blev vores verden ødelagt af det? Næppe. Bare man husker på, at sige nej på en ordentlig måde. (fik inspiration fra denne side )

Som jeg har hørt Søren Pind sige en del gange, så kan man ikke modargumentere mod følelser. Hvis du ikke føler for det og må sige nej, så kan det ikke modsiges.


Sig nej som Grumpy Cat! hihi 

Damn, jeg er for dårlig til at vedligeholde min tankestrøm på min blog. Well well.. (smæk til mig). Hav en god dag og husk - smil!!


fredag den 5. april 2013

Broaden your limits pt.1

Grænser er mange ting. Hvad gider man finde sig i og hvad kan man holde til - men hvad skal man finde sig i og hvad skal man kunne holde til?


En fast frase er "kun fantasien sætter grænser". Jeg er i grunden vild med den ide i en del sammenhænge. For ret ofte sætter jeg for mange begrænsninger for mig selv. Og hvem går det egentlig udover? Mig. Så "the new thing" for mig bliver, at jeg vil prøve og bryde/udvide mine grænser og sætte færre begrænsninger!

Et par eksempler... Her i påsken var jeg så heldig, at blive inviteret på Kragrup Gods. Super lækkert sted - desværre ingen spøgelser i sigte - nåh, men vi skulle prøve dette her "go High" (ja, jeg kendte det ikke). Det går i bund og grund ud på, at man kravler i træer på forhindringsbaner. Selvfølgelig sikret med stål-wires osv. Men hvis der er noget, jeg er angst for, så er det højder! Bare jeg står på en stige 1 meter over jorden, kan jeg blive svimmel. Men jeg tænkte, at jeg ville op i de træer og prøve!

En ting skal siges. Jeg var ved at dø. Jeg prøvede to forhindringsbaner, den ene 5 meter over jorden og den anden 10 meter. Den sidste var både svær og meeeeget højt oppe. 10 meter lyder måske ikke af meget, men det er liiige indtil man står der. Men jeg gjorde det! Selvom jeg rystede som et espeløv da jeg kom ned, så var følelsen enormt vild. Jeg bliver nok aldrig en adrenalin junkie, meeeen det var fedt!

5 meter over jorden - GISP!

Next thing.. Som jeg tror, flere deler med mig - tale foran mange!
Selv de erfarne performere kan se ængstelige ud!
Så sent som i dag, så har jeg fremlagt et 15 min oplæg for ca. 40-50 mennesker. Og selv om jeg ikke synes, det er det fedeste i verden, så må jeg indrømme, at det gav alligevel et kick. Så jeg var glad for, at jeg gjorde det!
 
 
Så jeg kan kun anbefale, at man i det mindste prøver. Selv at starte i det små, ved at bryde en lille vane eller noget - for man føler sig ret stolt bagefter. Hvilket man også har fortjent!

 

I know, I will keep on trying! God weekend, derude!

 

//Emilie

 
 
 

torsdag den 21. februar 2013

Oh goody-ness!

Meget omtalt. Meget omdiskuteret. Mange meninger. På ingen mulig måde enighed.


Dette kunne omhandle alt i verden. Men jeg tænker sundhed - af  den årsag, at jeg egentlig er lidt træt af, at det skal køres op i en spids. Diæter her, diæter der, tips og tricks. Face it! Der er INGEN mirakelkur! I så fald er den ikke ens for alle.


Jeg fik fortalt forleden dag, at man ikke bør spise kulhydrater og protein i samme måltid. Jeg spurgte selvfølgelig hvorfor. Ikke noget faktuelt svar, bare at det var dårligt for forbrændingen. Hvordan kan det så være, at kartofler og frikadeller altid har hørt sammen? Jeg kan ikke se, at der skulle være noget hold i den påstand - i hvert fald ikke rent kemisk. Den er nok dukket op i sammenhæng med, at man bør holde sig fra stivelse og kulhydrater i det hele taget i forbindelse med vægttab. Bevares, det er sikkert også sandt. Men er det sundt?

Det er nok min primære frustration, hvad der angår kostråd generelt. Selvfølgelig virker de, hvis man ønsker vægttab, ellers blev de ikke brugt. Men om de er sunde? I størstedelen af tilfældene, så tvivler jeg altså. Se på Dr. Atkins og hans kød-kur. Hurtigt vægttab! Fedest! Men pisse usundt! I og med, at du nedbryder kødets proteiner til aminosyrer (til bla. keton) - som i sidste ender med, at du er konstant i en syreforgiftning. Yessør, not kidding. Desuden, hvis du træner meget ved siden af, så har du ikke meget energi at tære af. Når du har forbrændt det fedt på kroppen du nu har, jamen så tærer kroppen da bare videre - på dine muskler. Hvor langt er man så? Et skridt frem, to tilbage.

Jeg læste en artikel, hvor Christian Bitz udtaler sig om netop forskellige diæter og kostråd. Den er værd at læse, og den findes lige her. Men han nævner bl.a., at folk fejlagtigt tror, at kulhydrater i sig selv feder - hvor man skal huske på, at al mad feder, det hele afhænger faktisk af mængden (målt i kalorier). Spis ikke mere, end hvad du forbrænder. Og det aller bedste råd: Spis efter din sunde fornuft. En anden interessant ting er, at diæter og kostråd har en stor mental betydning for folk. Om de basale kostråd mod diæter, siger han:

"Rådene er meget lidt konkrete og vel egentlig snarere målsætninger end råd. Det er også en af grundene til, at alternative diæter vinder indpas – de er mere konkrete, og så kommer de med noget opsigtsvækkende. Udfordringen er at gøre de officielle kostråd interessante for folk. Det er vigtigt, at folk forbinder sundhed med muligheder i stedet for begrænsninger"

Det synes jeg, er voldsomt fornuftigt. Folk må gerne være uenige. Folk må gerne følge diæter og kostråd, hvis de føler en virkning for lige netop dem. Men jeg vælger, at bruge mit hovede og min fornuft (jaja, min fornuft er måske ikke god nok, men jeg prøver så vidt muligt, at holde mig opdateret. Og endnu vigtigere, stille mig kritisk).


Her er nogle eksempler på, hvad jeg synes er fornuftigt

 
Morgenmad hver dag
Sunde snacks som alternativ -
og give mig lov, fremfor begrænsning


Grøntsager hver dag og flere af dem!
Få folk til at
ændre indstilling og give støtte
- sundt er ikke
ensbetydende med kedeligt!
Skal du fra en vane til en anden, så hvert eneste skridt, du tager, har betydning.
 

Så fik jeg healtspo'et. ;)

 
//Emilie
 
 
 
Alle billeder er fundet på weheartit.com
GIF'en har jeg selv lavet på denne side. Billederne til GIF'en er fundet her - super side, btw!


torsdag den 10. januar 2013

Loving Ladylike Look

Jeg er sucker for at være Ladylike.


Det sker ikke altid til hverdag, men jeg elsker følelsen af at være ultra feminin. Og hvem kunne være mit største ikon på den front? The one and only - The Marilyn Monroe.

Synes ikke hun var nogen vanvittig god kunstner, men damn.. Hun forstod at være/blive et ikon. Ikke mindst at være lady. Når jeg tænker lady, så tænker jeg skønhed, sex, frigjort, selvsikker og ikke tager sig selv for højtideligt - og alle elementer her er selvfølgelig til objektiv fortolkning. Men her kommer mit bud på det (desuden et par andre skønne nutidige damer, som har formået at være lovely ladies). 




Alle billeder er fundet på wehearit

1) Gwen Stefani 2) Charlize Theron 3) Beyoncé 4) Lisa Nilsson 5) Lana Del Rey
Og selvfølgelig mange flere, men her var et par eksempler.
 Det er aldrig skidt, at finde lidt inspiration. ;)

//Emilie//












tirsdag den 8. januar 2013

Hey, be nice!

Som overskriften så mildt antyder - vær flink!

Jeg er ingen helgen, men jeg er sgu en anelse træt af det har kollektive egotrip.

 
Der har været stor fokus på det, med at være mere flink mod hinanden. "Fucking Flink" og endda et program på DR er poppet op. Jeg kan kun være enig. Vi bliver simpelthen nødt til, at være flinkere og mere hensynsfulde.
 
Jeg synes efterhånden, at de fleste af os går rundt i en hverdag, men næsen ned i jorden og rundsave på albuerne. Det gør jeg endda selv til tider, og jeg bliver voldsomt provokeret. Jeg bliver indimellem nødt til at hive mig selv i håret og sige "HALLO, nu stopper du!". Så svært er det heller ikke, lige at løfte sit tunge grøvhovede og sætte usynlig tape i mundvigen og hive opad. Og hvad sker der for, at hvis du virker lidt for glad og smilende, så bliver du antaget for at være en anelse retarderet? Derudover, hvad skader de 5-10 min du kan bruge på, at hjælpe et fremmed menneske?
 
 
Lidt oplevelser fra min skuffe:
En lille simpel ting - jeg var i Fakta for at handle. Der var ikke synderligt mange mennesker, men jeg skulle handle ind til en hel hær. Nåh, men bag mig i kassen kommer der en fyr hen med 2 varer, og jeg tilbyder ham, at han kan komme foran mig (lidt old-skole, men hey). Jeg tror sjældent jeg har set et så overrasket og samtidig glad fjæs på en ung fyr. Han takkede flere gange. Jeg tænkte bare, at jeg ved så simpel en gestus kan gøre hans dag bedre, tjah, så gjorde det også min dag et hak bedre.
 
En anden simpel ting: jeg gik en tur i Helsingørsgader (shopping, vel sagtens - hey, man er vel lidt tøset), hvor jeg smilede til en ung fyr. Inden jeg egentlig havde lagt mærke til det, fandt jeg ud af, at han sad i kørestol. Hans ansigt lyste som en hel sol.
 
Nu til en historie, som jeg dog ikke selv som sådan er en del af, men overhørte. Det var i toget på vej hjem, hvor en dame henvender sig til en ung pige, der fortælle hende, hvor pæn hendes frisure var. Denne pige blev næsten målløs, men takkede mange gange.
 
Tænk, at vi går rundt og kan blive benovet over venlighed - hvor venlighed egentlig burde være fast inventar i hverdagen! Dog er jeg taknemmelig for, at de fleste der oplever den, værdsætter den og er taknemmelig. Som manden bag "Fucking Flink" siger: "venlighed avler venlighed" (eller noget i den dur). Min pointe er: tag dig nu tid til at være venlig. Det giver ikke kun andre mennesker noget med på vejen, men i den grad også dig selv. Flere smil tak! Og hvis det er en opgave, du ikke magter? Well...
 
image
 
//Emilie//


tirsdag den 1. januar 2013

Those resolutions..

Glædelig jul og godt nytår!

En anelse forsinket måske, meeen.. bedre sent (eller nu tidligt?) end aldrig!

Og så kommer stormen...
Stormen af folks nytårsforsæt. Jeg synes bestemt dét, at sætte mål for sig selv, er en yderst sund ting. Dog tror jeg bare ikke altid på, at bare fordi det er et nyt år, at man så bliver mere motiveret. Min fornemmelse er, at mange falder fra efter den første måned - muligvis fordi, at det er blevet dem "pålagt" at de skal have et nytårsforsæt. Ikke fordi de rent faktisk gider.

Men heldigvis er der også mange, som faktisk holder ved. Og jeg synes egentlig, det er fantastisk at se, når folk bliver gladere og stolte af sig selv, fordi det faktisk lykkes dem. Hvad end det så drejer sig om! Mange prøver jo at tabe sig. Man bliver også voldsomt påvirket af alle damebladende, der nu begynder deres diet-drama for at tabe julefedtet og hvordan du får bikinifiguren inden sommer. Slankekure tror jeg dog ikke på. Jeg tror på, at man stille og roligt skal ændre sin livsstil - bevares, det tager tid og nogen har også brug for hjælp til at finde stien - men det giver det bedste resultat på længere sigt. Dét og ikke at forbyde sig nydelser indimellem! Så falder man ikke lige så nemt i..

Jeg bryder mig egentlig mest om andre slags nytårs fortsæt. Dem, hvor man faktisk prøver at ændre sin mentaltilstand og holdning. Ikke at man nødvendigvis skal lave sig om, men bare tænke anderledes. Jeg har selv en voldsom tendens til negativ tænkning og en anelse depressive tanker - og det er enormt anstrengende! Ikke bare for mig, men også for folk jeg holder af.



www.weheartit.com
 
 
For mig, så står det kommende år på, at jeg vil på en slankekur for mine negative tanker og i stedet fede mine positive tanker op. Jeg vil blive bedre til, at standse op og sige til mig selv "nu tager du dig sgu sammen og kommer videre!" Medmindre der er sket en ulykke, så er det ikke nødvendigt at være ked af det. Jeg gider ikke spilde min tid på at være nedtrykt. Det er helt klart nemmere sagt end gjort, men jeg har gjort det før og jeg kan gøre det igen.
 
Som nævnt før, så er jeg nok en anelse for selvstændig nogen gange. Så selvkørende, at jeg glemmer at involvere andre i farten. Her tænker jeg på min kæreste, der lider under, at jeg er ufatteligt dårlig til at udtrykke mig. Heldigvis er han så pisse god til det, og er ikke bange for at fortælle mig, at jeg skal tage mig sammen. Hvor hårdt det end er, jamen så har jeg brug for at blive skubbet lidt til -  ellers kører jeg jo bare videre.. Men hey! Jeg er nået til selverkendelsesstadiet. Så langt så godt. Og jeg tror på, at jeg kan.
 
Well well.. Hvad kunne jeg ellers godt tænke mig? Jeg tror jeg laver en liste:
- Stoppe op oftere og tage en dyb indånding
- Sige "nej" mindre og derved opleve mere
- Nyde de små ting i hverdagen
- Værdsætte hvad jeg har og stille mig tilfreds -  ikke stræbe efter umulige ting
- Acceptere mig selv og de ting, jeg ikke kan ændre
 
Og derudover, så vil jeg da også gerne blive bedre til at træne oftere og spise sundere ligesom de fleste.. Men mit vigtigste mål er, at få styr på knoppen frem for kroppen..
 
 
Har du nogle banebrydende løfter til sig selv for 2013?
 
 
 

Endnu en gang godt nytår.

Vi lever trods alt stadig - det er værd at glæde sig over!