Something's missing..

Jeg fik en speciel følelse i maven forleden lørdag. Den er speciel og svær at beskrive. Måske du kender den?

Jeg fik den følelse af, at være glad, tilfreds, at have stort set alt dét, som jeg faktisk har brug for. Men alligevel, så kom det der sug i maven, det "hulrum", som man har hørt om. De mangler noget i deres liv. For nogen er det noget materialistisk, andre en følelsesmæssig mangel såsom børn. For mig var det, at jeg mangler noget, som kan gøre noget uegoistisk. Jeg bliver hurtigt træt af, når folk bliver egocentrerede og går rundt i dagligdagen med skyklapper på - inkl. når jeg selv gør det! Jeg blev lidt trist over, at mine dage nogen gange bare går med at stå op, tage på job, komme hjem, handle, lave mad, gå i seng. Jeg glemmer både mig selv og mine kæreste i farten. Så her kommer det...

Jeg har kontaktet Kattens Værn på Frederiksberg, om de kunne bruge en frivillig - og det kunne de! Jeg har en kæmpe forkærlighed for katte og synes det tragisk, at så mange katte (og mange andre dyr) bare efterlades eller lades i stikken af deres ejere. Så min indsats bliver, at nusse og kæle med kattene, rengøring og tildels opfostring af de små killinger, som de får. Jeg kan mærke med mig selv, at selv tanken får et smil frem.

Jeg er udmærket klar over, at denne "indsats" ikke er alverden, og at jeg kunne hjælpe på mange andre måder såsom greenpeace, amnesty international, SOS børnebyerne, you name it. Men jeg kan ikke redde verden - hvor meget jeg end gerne ville - hvor jeg trods alt giver de bidrag, jeg nu kan. Men at jeg kan give disse dyr en bedre tilværelse og forhåbentlig en god start, så de kan få et nyt hjem - det betyder noget for mig.

Og nu vandrer mine tanker igen.. For de seneste år, så er danskerne begyndt at fokusere meget på at være et "bedre" menneske ved enten at donere en ged, donere penge til store indsamlinger, hjælpe frivilligt - der er muligheder overalt! Og jeg har til dels følt, at man hurtigt bliver set ned på, hvis man ikke yder en indsats og egentlig vælger, at sige "nej". Faktisk, så blev jeg lidt overrasket over at finde ud af, at vi faktisk via vores skat betaler u-landsbistand. Så alle (der betaler sin skat, i hvert fald) giver faktisk en del til et formål. Mange diskuterer så, om det er et godt formål. Især i disse krise tider, så har jeg ofte hørt kommentaren: "skulle vi ikke hjælpe vores eget land først, før vi hjælper andre?".

Jeg er ikke sikker på, hvad min holdning til dette udsagn faktisk er. Jeg synes bestemt også, at vi bør få Danmark på rette køl igen og få vores lille samfund til at fungere igen. Men så på den anden side, kan man så være så smålig ikke at hjælpe bare en lille smule? Hvis hver dansker bare gav et par kroner, tænk dig bare et beløb det kunne ende ud med. Desuden har mange virksomheder mulighed for at give svimlende beløb - det ser man jo til indsamlingen hvert år.

Min eneste skepsis er dog bare, at hvis jeg donerer mine penge, kan jeg så være sikker på, at det går ubeskåret til dem, der har brug for det? Og bliver pengene brugt rationelt? Det nytter jo ikke noget, at udlevere pengene til folk, der ikke kan administrere dem. Man hører om mafiatilstande i f.eks. Afrika indimellem. Derudover har de donerede geder skabt problemer, da de spiser folkets afgrøder - så er de jo ligevidt. Og det kan da heller ikke være rigtigt, at hvis jeg donerer 20 kr, at max 25 % gives videre. Man har jo også hørt om hjemmesider, der snyder folk og bare høster penge ind til egen lomme.

Nåh, hvad er min pointe..? Well.. Jeg vil gerne hjælpe, men jeg gider ikke blive stemplet som dårligt menneske, hvis jeg vælger at sige "nej". Jeg gider bestemt heller ikke bare at slynge penge ud, hvis min donation ikke giver gavn til der, hvor det kræves. Desværre har man ikke mulighed for at være et godtroende menneske - fordi du kan hurtigt blive snydt, og ens hjælpsomhed er tabt på gulvet.

Slut med romanen, videre med dagen. Måske man skulle prøve at være et human doing i stedet for human being?

// Emilie

Those grown up things.

Ja, så skete det. Man blev et år ældre, lejlighedskøber og fuldtidsansat. Rimelig voksent.

 

Men.. Er jeg i grunden så voksen igen? og vigtigst.. gider jeg være det?

Jo, selvfølgelig vil jeg da gerne være voksen og er næsten i ekstase over alle de voksne ting, som sket i mit liv for tiden. Men derudover, så kan jeg ikke lade være med at tænkte på, hvor meget elsker at være fjollet. For mit vedkommende er det vigtigt, stadig at bibeholde fatningen og ikke lade det voksne liv fuldstændigt overtage - ellers bliver man da hurtigt for træt af livet, tænker jeg?

Og ved at være "ikke-voksen" mener jeg selvfølgelig ikke, at man direkte skal være barnlig. Jeg tænker, at man skal have lov til at give slip på de dagligdags bekymringer. Og bevares, det kan være møghamrende svært! Jeg er selv en der bekymrer sig om stort set ingen ting - men jo ældre jeg bliver, des mere finder jeg ud af, at det ikke altid kan betale sig. Jeg tror i grunden denne bekymring er angst for mist af kontrol. Og ved at langsomt acceptere, at man bare ikke kan styre alle faktorer i sit liv, så slapper man også mere af.

Nåh, men hvad skal man så foretage sig, nu når man slapper af på bekymringsfronten? Tjah.. Fjerne fokus fra de ting man evt. kunne bekymre sig om.. Og bare gøre de ting man faktisk har lyst til! Ikke de ting man bør gøre. Opvasken, vasketøjet og hyberkaninerne render ingen vegne. Jeg er selvfølgelig klar over, at har man børn, så har man selvfølgelig et stort ansvar udover de huslige pligter. Men så nyd dagen med dem eller udnyt, hvis de kan blive passet (ja, jeg har selv været barnepige for min søster utroligt mange gange). I bund og grund, så skal der vel ikke så meget til?

Jeg vil i hvert fald prøve ihærdigt på, at give slip og nyde tilværelsen. For lige pludselig, så er den der ikke mere. Jeg gider ikke spilde min tid på at være sur, irriteret eller stresset over ting, som ikke fortjener det. BUM.

Beginning of an ending...

 Forandringer - hvordan tackler du det?

Jeg ved, at jeg ikke har så mange læsere - men jeg vil alligevel undskylde mit lange fravær fra bloggen. Det skyldes, at jeg er ved at gøre en ende på et kapitel og starter et nyt. Og for pokker, hvor det dog nærer på min energi. Jeg er i en underlig blanding af søvnunderskud, sommerfugle i maven og nervøsitet.

Jeg har lige i dag taget beslutningen om et køb af en lejlighed (se den her). WOW for et step! Det har været lidt længe undervejs, men i dag sker der fremskridt. Endelig, vil jeg sige. For pokker det har været en kamp bare at komme her til. Min kæreste og jeg har ikke været enige i, hvor vi gerne ville bo - og fordi vi begge er stressede over at stå uden bolig pr. 1 november, samt skole og arbejde ved siden af, så har vi desværre ladet frustrationerne gå ud over hinanden. Totalt unfair!

Og det fik mig til at tænke...
Er vi virkelig så store tryghedsnarkomaner, at vi ikke kan kapere disse ændringer i vores liv. Selv gode og lækre ændringer? Som min mor så beskrivende sagde, så er det en slags krise at skulle flytte. Men hvorfor? Altså, lige i dette tilfælde er det en krise, da vi ikke har et hjem og må nasse logi hos venner. Det er vel en slags "nederlag". Men på den anden side, hvorfor kan jeg så blive så stresset og ked af en process der hedder "at købe" - da jeg ser det som en glædelig ting! Det åbenlyse er jo selvfølgelig, at det er stort skridt og altid et sats, når man skal ud og købe - men det kan man ikke gøre noget ved og må affinde sig med. Nææ jeg tror det stikker dybere.. Mange af os er kontrol freaks og det uvisse i vores hverdag er uhåndterbart i vores sind. Vi vil gerne styre retningen så vidt muligt - det er bare umuligt. Og hvis man nægter sig selv nogle ting i livet, fordi man er bange - ja, så kunne det jo være man gik glip af netop det, man håbede på.

Blog-bølge..

Normalt er jeg ikke typen, der følger blog-trends synderligt meget.. Men jeg faldt over en trend, som jeg faktisk synes er fin og inspirerende. Min veninde Amalie gav mig inspirationen, som hun fik fra en, som fik det fra en anden osv osv.. Så nu fører jeg den videre! :D

Jeg hedder Emilie, men reagerer også på Mili, Mille, Mie (det lyder overraskende tæt på mit navn, sagt hurtigt) og Umulium.

Jeg er en stolt storesøster til en 11 år yngre søster.

Jeg elsker min familie og kæreste utroligt højt.

Jeg må være en yndling inde på Christiansborg, da jeg allerede er uddannet og på arbejdsmakredet som laborant.

Jeg er normalt en rockchick, men jeg bliver så glad af Jessie J's "Price Tag"!

Jeg elsker en frostklar og solrig vinterdag.

Jeg elsker at høre sneen knirke under min sko.

Jeg er vild med kjoler, jordbær, ikea, musik, polkaprikker, tasker, blåbær, duften af nybagt brød, snefnug og uendeligt meget andet.

Jeg er en nørd, men anser nørderi for det samme som interesse.

Jeg elsker at tegne, da det giver mig sindsro og virker medidativt.

Jeg kan af og til være en voldsom kontrolfreak og er ikke god til uvisheder.

Jeg er generelt positivist, men accepterer også, hvis dagene er grå.

Jeg er uhyggeligt dårligt til at diskutere, da jeg er bedst til at formulere mig på skrift.

Jeg er en langsom beslutningstager.

Jeg får sug i maven af vigtige beslutninger - men uden tøven har jeg besluttet at købe en lejlighed.

Jeg synger og danser i laboratoriet hver dag.

Jeg danser mavedans - men er også fascineret at latin-danse.

Jeg synes ikke der findes dårligt vejr - kun en forudrettet dårlig indstilling.

Jeg er en meget selvstændig person - så selvstændig, at jeg har svært ved at spørge om hjælp.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg stadig oplever hensynsfulde og flinke mennesker.

Jeg er fantastisk benovet over, at jeg har været heldig i den store lodtrænking der hedder "livet".

Jeg håber det har givet den inspiration, som det gav mig.Hav en skøn torsdag!

Hysteri



Jeg synes efterhånden, at fedt- og sukkeforskrækkelsen er ved at tage overhånd.

Efter at have set Temalørdag på DR2 i lørdags, blev jeg både provokeret men samtidig også lettet. Det der provokerede mig, var alle de mennesker, som mener at sukker (kulhydrat generelt) er gift for dig. Det der lettede mig, var at det videnskabeligt er bevist, at light produkter faktisk ikke hjælper på noget som helst - det kan faktisk forværre din tilstand og gøre dig federe. HURRA!

Nåh, tilbage til det med sukkeret.. Vi ved jo alle sammen godt, at slik og sukkerholdige sager ikke er den sunde og vedvarende energi men et hurtigt energi boost for kroppen. Det er videnskabeligt bevidst, at sukker kan forværre din krops tilstand i fht. forøget kolesteroltal og de følge sygdomme. Men så skal du virkelig også være sukker afhængig. Men til ligefrem at sige, at sukker er giftigt? Dem der siger det, aner slet ikke hvad giftigt er. Som laborant, der til dagligt arbejder med hårde kemikalier må hårdt understrege, at kulhydrat ikke er giftigt. Så det hviner i mit hovede, når det bliver omtalt sådan. Siger man sundhedsskadeligt er jeg også ved at falde bagover. Sukker er bare sukker! Bevares, sukker skal ikke indtages hver dag i voldsomme mængder. Men det er der ingen fødevare der skal!  Spiser du for meget laks, indtager du for mange tungmetaller f.eks. Spiser du for meget kød, kan din krop danne for meget syre, pga. de aminosyregrupper i kødproteinerne, der bliver fraspaltet. ALT MED MÅDE.

Til gengæld blev jeg lidt overvældet over, hvor ubelyste nogle mennesker kan være omkring fødevarer. De havde to sukkerafhængige danskere emd i programmet, som skulle blive sukkerafvænnet over 3 uger. Den ene en ung pige i 20'erne og den anden en mand i 40'erne. Manden troede vitterligt kun, at der var sukker i slik og kager - så han spiste troligt hvidt brød til sin aftensmad f.eks. Hvidt brød består af mange kulhydrater og ikke særligt mange fibre. Og som sagt, så er kulhydrat også "sukker" bare en anden form, men har samme virkning. Så snart noget indeholder mel af noget art, så er det kulhydrat i - men så snart det er mere groft så får du flere fibre, som maven har godt af at arbejde med. Derfor er grøntsager især gode, fordi vi faktisk har svært ved at fordøje dem. Og samtidig får mange vigtige vitaminer.



Husk på, at frugt også indeholder rigtig meget sukker (fructose). Så selv frugt i store mængder kan få dig til at tage på. Men igen får du andre ting end bare sukker, ved at spise frugt.



Nu til light produkter. Vil du gerne have en sund livsstil, så er jeg ikke sikker på, at det hjælper dig. Når man har fjernet noget, så har man bare erstattet det med noget andet. Især fedtfattige produkter får tilsat et syntetisk fremstillet kulhydrat, som skal give den rigtige tekstur i produktet. F.eks. i light oste - den dejlige smørebare og bløde ost skal jo stadig have den samme blødhed. Men ved at fjerne fettet, fjerner du også dette og derfor tilsættes dette. Og et andet eksempel er fedtfattige kammerjunkere - godt nok er fedtindholdet nedsat med 8 % men tilgengæld så er der sat endnu mere sukker for at bevare en god smag. Så ofte er kalorieindholdet det samme, selv om det er "light". Men jeg tror, at mange misforstår ordet "light" og tror de kan spise mere, fordi det jo er light. Når det kommer til sodavand uden sukker, så får du sødestof i stedet. Der er det bevist, at sødestoffet aspartam ikke give samme belønningsfølelse, som rigtigt sukker gør. Så du får faktisk ikke stillet din sukkertrang, så du vil højst sandsynligt få lyst til mere. Som en svensk læge sagde i et interview i programmet "Mere vil have mere".

Jeg synes det er værd at se programmet, som du kan finde her..
Min endelige kommentar til dette er, at jeg vil hellere nyde et ikke-light produkt og spise mindre af det. Alt med måde. Og jeg synes ikke man skal forbyde sig sukker eller fedt, men bare minimere det. Det gælder "bare" om, at tænke sig om.

MODERATION

You infidel!

alle billeder er fundet på weheartit.com

Manges (især pigers) værste mareridt. Utroskab.

Grunden til, at lige netop emnet utroskab kom op i mit hovede er nu ikke fordi min skønne kæreste har været det. Nææ, jeg bruger min lørdag aften på hygge foran tv'et med "The Tudors". Kort fortalt: en serie om den engelske konge Henry the 8th - og der bliver bare knaldet igennem! På kryds og tværs, til højre og venstre! Den gang var det jo nærmest forventet, at mændene havde en eller flere elskerinder. Omvendt, så måtte kvinderne bestemt holde sig på måtten. Men altså.. hvem er mændene ligesom utro med?...

Nåh, nu til min holdning omkring utroskab. Jeg har desværre selv været udsat for det op til to gange. Godt nok i mine naive teenage år, men den smertende respektløshed er hård uanset alder. Så jeg synes bestemt IKKE at utroskab er okay! Men hvad er definitionen liiiige på det? Igen endnu en individuel opfattelse. Min opfattelse er, at så snart du begynder at vise særlig interesse, befamle og kysse en anden så er grænsen overtrådt. Hvad jeg så synes er ok, er at danse med andre, have det sjovt med andre (altså, på venskabeligt plan), kram og kys på kinden til dine bedste venner. Det var det fysiske. Nu har vi jo den skønneste sms-kultur, hvor det pludselig er rigtig nemt, at skjule hvad du har gang i. Og så snart du flirter åbenlyst med hensigten til hankypanky, så er grænsen også overtrådt.


Dog så er jeg ikke sikker på, at hvis min kæreste kom hjem og fortalte, at han forleden dag/aften havde kysset med en anden pige, om jeg så bare kunne give ham sparket. Altså, i min optik er der INGEN undskyldning for utroskab. Men ville et kys få mig til at forlade ham? Jeg er ikke sikker. Men hvis jeg ikke kan tilgive, så vil jeg forevigt være spekulativ og så er forholdet på forhånd ødelagt. Men igen, jeg føler mig trods alt mere voksen nu end da jeg var teenager. Og som billedet nedenunder illustrerer - hvis vedkommende kan være ærlig og faktisk er ked af fejltagelsen, så må man betyde en hel del for vedkommende. For mange er utro, fordi de er utilfredse i deres forhold og bare trænger til "luft" forandring.

Pyha, dette emne er egentlig større end lige antaget. For når utroskab kan skabes af utilfredshed, så leder det videre til at der findes enormt store kyllinger her i verden! At man er i sine trygge rammer og ikke bare tør sige fra. Jeg har en veninde som efterhånden har opgivet forhold i fremtiden, fordi hun så tit oplever at møde optagede og gifte mænd i byen, som synes at de lige skal hygge sig med hende. Så sent som i sidste uge kom en fyr hen, som var elle vild -  men han havde åbenbart en kæreste på 8. år. Min veninde er heldigvis ikke typen, der gider være "den anden kvinde", så hun sagde stop. Men gud ved, hvor mange han henvender sig til? Og jeg kan ikke lade være med at tænke på den stakkels kæreste, som intet ved. Ikke aner, hvor respektløst han behandler hende.

Men så er der jo dem, som faktisk lever i åbne forhold. Jeg må indrømme, at jeg må tage hatten af for, at de kan det! At de kan tage til swingerparties, partnerbytte, you name it uden at få nogle følelser i klemme. Jeg kan mærke, at jeg nærmest bliver rasende ved tanken over, at jeg skulle se min kæreste ligge i med en anden. Men for dem, så er sex bare fornøjelser og utroskab er, når man begynder at få følelser for en anden. Hvilket i og for sig også er det rigtigt nok?

Nå, min tankestrøm må nok ende her, ellers stopper den aldrig. Så lidt opsummering:
Utroskab er monster egoistisk og det mest respektløse, du kan gøre overfor en som elsker dig. BUM!

... Men man er vel kun et menneske, og det er menneskeligt at fejle.. Desuden er det dumt, at lade angsten og paranoiaen forfølge dig - for det ødelægger dit forhold, skønt beskrevet i sangen "Ordinary Things"" af Lucas Graham:

"..... We’ve got to end this show, I’ve got to let you go
I can’t stand it, you’re too demanding
You’re such a jealous hoe
You put it in my head, like a bullet made of lead
Baby stop it, you’ve got to drop it.

You should know what happens when you say them things you say
Your value falls, girl it falls
Don’t blame me for shit I didn’t do,
Maybe I should have gone and cheated on you

You have got to stop these things,
I need someone with confidence.
Confidence ain’t buying rings
And ask me where I drink my drinks
Cause I don’t need you to tell me what to do It’s all up in your head ......."

Hvis man går og beskylder kæresten for utroskab hele tiden, uanset hvor meget man beviser sin kærlighed - ja, så bliver man træt af det!

Jeg håber ikke, at indslaget gav bitre tanker. Det var ikke intentionen. :)

Hav en skøn lørdag aften!

Hvad er lykke? .... - for dig?

Lykke er en meget individuel ting. Du kan ikke diktere hvad der gør mig lykkelig og omvendt.

Find billedet her!

Lykke er et meget debatteret og essentielt ord i alles tilværelse. Men hvad gør egentlig folk lykkelige? Du kan skabe kunstig lykke ved piller - der findes altid "nemme" løsninger på ting efterhånden. Men det er sjældent vejen frem.

Til hjælp har vi også vores skønne mediekultur, der prøver at fortælle os, hvad lykke indebærer. Penge, et fedt hjem, lækker bil, skønne børn, fashionista garderobe, Apple produkter, kage og slik, kaffe, fedtsugning, det fede job, jordomrejse, at hvile i sig selv.. Never ending story! Der er ingen grænse for, hvad der menes, du kan blive lykkelig af. Men helt ærligt.. Jo, jeg gad da godt have en Mac Air, en bil, et hus, en MASSE lækkert tøj osv.. Men gør materialisme mig gladere? Måske i en kort stund. Men lykkelig? Nok næppe. I grunden, så er jeg rent faktisk pisse træt af, at jeg kan sidde alene hjemme en lørdag aften og sidde og tænke "er jeg overhovedet lykkelig og glad for mit liv" fordi jeg lige den aften ikke går i byen, bungeejumper, eller noget andet. For ja! Jeg er helt basalt set ret glad! Og det behøver ikke skyldes, at jeg oplever de vilde ting - selv basale ting gør en forskel.

Jeg begyndte at fundere over begrebet "lykke" her i går, da denne skønne kvinde viste interesse for min blog. Hendes blog hedder skønt og herligt provokerende (for de negativt sindede) "Hverdagens Lille Lykke". Tænk dig, at man faktisk kan finde lykke i selv de små ting. Og når man virkelig tænker sig om, så er det faktiske ikke så svært at finde de "små" ting, som har STOR betydning for din livsglæde. Derudover må man også forvente, at ens lykke ændrer sig i takt med, hvad dine prioriteter i livet er og evt. fremtidigt bliver. Men her er nogle af de ting jeg sætter stor pris på: 

Jeg kunne vise flere 100 billeder, men her er lidt af mine favorit ting.
(mit job, husdyrene, naturen, solen, frugter og planter, FARVER og de dejlige dage, der nydes med dem man elsker)

En lille ting, som er værd at huske på, når dagene er grå: værdsæt, at du vågner op til endnu en dag. Livet er hvad man gør det til. 

Nyd din onsdag aften! 

//Over and out

Sunday, oh bloody sunday..

Låvely homemade iskaffe. Mmmmm...

Så er weekenden snart ovre og en ny uge ligger på lur.. WHAT a weekend! Det kræver en god omgang afslapning..

I går var jeg til bryllup hos min kusine - et anderledes men fantastisk bryllup! Hun var den sejeste rockabilly-brud i polkaprikket kjole med strutskørt og røde sko. Og de forstår at feste! Med det resultat at sengen i dag har været min bedste ven og håret gjorde ondt. Men er heldigvis igen fit for fight! So, what to do? Kæresten er på job, så sidder bare alene hjemme. En gåtur i Frederiksberg have ville nok ikke være den værste idé.. Eller! Så kunne denne søndag aften være i det kreative hjørne. 


Jeg holder gevaldigt meget af at tegne. Dertil har jeg fundet en blogger (Søhesten) som har designet de lækreste mønstre, som jeg bruger gevaldigt flittigt. Og de er forholdsvis simple at tegne og det giver mig en slags ro i sindet, bare at få lov til ikke at tænke på andet, end at lave flotte mønstre. Min form for meditation I guess. 

Her er bl.a. 4 forskellige af hendes mønstre.

Hav en dejlig søndag!
 

You ain't what you wear, but what you know....?

Fundet på weheartit.com

Humøret denne morgen fik lige et hak opad da jeg hørte min absolut yndlings "feel-good" sang denne morgen (se og hør den her! ).

Kort fortalt handler den om, at du er fantastisk som du er (og at mediernes opfattelse er way off). Hvem bliver ikke glad af det? Selvfølgelig kan det være svært, hvis man ikke elsker sig selv. Know that feeling.. Men alle har en off dag, nogle værre end andre gange - men så er det sgu skønt at blive opløftet af en sang som denne. Jeg blev helt optimist og tog sandaler på!

Den stiller så også sort på hvidt, at dig, dit naturlige dig, er det bedste.. Og altså.. Hvem er ikke altid bare en liiiiiille smule utilfreds? (HER!) Dog kan man lære at acceptere det - eller gøre noget ved det. Ansvaret er dit. Jeg tager hatten af for dem som virkelig tør tage drastiske skridt og gøre noget helt vildt. Selv er jeg en lille smule kylling og har tendens til dårlige undskyldninger. Men har jeg sat mig et mål, så skal jeg satme nok gøre det!

Well well.. Every freckle on your face is where it's supposed to be. Your creator never made a mistake on you.

Hav en faaaantastisk dag!

Jo - du er sgu mere end god nok!

Denne sætning er for rigtig mange utroligt svær at tro på - been there, done that.

Find billedet her!

Du ønsker bare at være god nok, men uanset din indsats, så føler du dig utilstrækkelig - lyder det bekendt? Desværre har alt for mange det sådan, og især unge danske piger (har jeg læst mig til). For mig, som selv har været igennem det, så er det de irrationelle tanker der opstår, fordi man er deprimeret. Årsagen er ikke den samme, men depressionssymptomer er dog.

Lad mig demonstrere hvilke tanker jeg har haft:
- Jeg er ikke god nok, jeg kan ingenting
- Jeg er tyk, grim, uduelig, uelskelig
- Ingen kan lide mig, men alle hader mig
- Alle jeg kender, er trætte af mig osv osv...

Efter en god omgang omvæltning og oprydning i mit hoved, kan jeg heldigvis i dag se hvor langt ude denne tankegang har været. Men hvad kan få normale mennesker til dette selvhad? Som sagt, så har alle hver deres grund - min er den typiske historie: mobning. Dog vil jeg påpege at medier m.v. ikke gør det nemmere, især ikke for de unge piger. Man ønsker som ung teenager at passe ind, være smuk og dejlig og alt det uopnåelige. For min mors generation, så er det "speltmødrene" der hærger (du har måske hørt om dem - de kvinder som kun køber øko, kommer tidligt hjem og bager speltboller til ungerne og har uendeligt overskud), hvor de fleste mennesker bare ikke kan leve op til det hele. For vi er.. Trods alt mennesker?

Jeg har det meste af mit (korte) liv, altid ønsket at se anderledes ud. Jeg er pigen med fregner, mellemrum mellem tænderne, troldetæer og jeg ligner ikke en wienerstige. Så ifølge medierne, er jeg "all wrong". Men HALLO. Hvorfor skal de have lov til, at diktere hvad som er smukt og hvad som ikke er? Her må det understreges for det groveste, at det går virkelig an på øjet, der ser. Selvfølgelig har de fleste en nogenlunde gængs opfattelse af, hvad som er smukt. Forskere forsøger endda hele tiden, at konstruere det perfekte ansigt (Se f.eks. her! ) Jeg er f.eks. vild med Marilyn Monroe (og et dusin andre). Men jeg er efterhånden ved at indse, at uanset hvad, så kommer jeg aldrig til at se om, som jeg gerne ville. Og hvad skulle der i grunden også være galt med mig? Jovist, kurverne er måske lidt for curvy, håret er farvet og øjenvipperne malet - men ville jeg blive lykkeligere af, at se anderledes ud? Nej. Vi har alle meget mere at byde på, end hvad vi kan vise rent visuelt. En anelse corny, I know, men jeg synes det er et faktum.

True diva

 

Embrace yourself - du fortjener, at elske dig selv højest.

Følg mig på BlogLovin'!

Kom maj du.. travle? milde..

Så kommer de dejlige måneder maj og juni - og jeg har travlt! Både på  den gode måde, men...

Nu er det jo sådan, at jeg har været så fantastisk heldig, at jeg ENDELIG har fået mig et job. Jeg starter d. 21. maj (ja underligt tidspunkt, men ham jeg skal arbejde med er på ferie indtil da) og jeg GLÆDER mig! Men pyha, det kan også være skræmmende - nyuddannet, ny på feltet.. Men! Jeg må bare klø på og vise, hvad jeg kan!

Nåh, men det var den dejlige side af travlheden. Denne weekend har stået på konfirmation og fødselsdag. Derefter kommer det, at jeg skal til endnu to fødselsdage, 2 dåb og 2 bryllupper. Misforstå mig nu ikke, jeg elsker at fejre dem jeg holder af og se dem i glade og lykkelige stunder. Men der må snart være en stopper for galskaben af fejring. Well.. Det nytter jo heller ikke noget at brokke sig over det, men bare glæde sig over det. Så jeg prøver at bibeholde min begejstring. I så fald, så glæden over mit arbejde kan få mig til at flyve højt! Det samme kan min kæreste bestemt også.. Og min mor, stedfar, far og ikke mindst søster..

Ja, hvad fanden brokker jeg mig egentlig over? Livet er sgu da en skøn ting! Nytter ikke noget at være konstant negativt indstillet (dog måske overfor det manglende sommervejr - hæhæ).

Have a HAPPY (sun)day! 

Grøn glæde!

En dejlig lille omgang kruspersille i mit køkkenvindue

Jeg elsker grøn - farven, levevis og holdning. Selve det faktum, at grøn er lig med liv er jo fantastisk.

Dog har jeg måske ikke lige verdens mest grønne fingre. Dog gør jeg da et forsøg! Prøver da at holde mine planter og urter i live (hvilket kan være en ganske svær bedrift når man er mig, skal det siges). Dog så bestræber jeg mig på, selv på et meget begrænset budget, at tænke og handle grønt. Sørge for, at det meste er økologisk samt at spare på el, vand og varme. Og ja - det er sgu lettere sagt end gjort. Hvis man ikke er "opdraget" med den tanke hjemmefra, kræver det en vis portion vilje, at ændre den. Den er dog ikke så svær at bibeholde.

MEN! Jeg bestræber mig dog også gevaldigt på, IKKE at blive fanatisk. Jeg har oplevet dem. Og undskyld det sure opstød, men de kan være en flok hellige køer. JO, det er bedre at købe økologisk og JO det er bedre med sparepære og begrænse mængden af vand, især det varme. Men for ****'s sake.. Hvis man kun gør det for sin egen prestiges skyld, så er det klamt. Desuden så bliver jeg trodsig, hvis folk prøver at belære mig (høhø).

Jeg er kritisk af natur, da jeg nok ikke ønsker at blive taget ved næsen. Og nogle gange er alle de der råd (især kostråd) bare en omgang vrøvl! Og folk hopper sgu på de dersens fancy trends - hvem har nogensinde troet, at en kur kun bestående af kød NOGENSINDE kunne være sund? Jeg lavede en opgave i biologi og idræt om netop dette, hvor det faktisk resulterer i, at du bliver "forgiftet" af de (protein)syrer, som kød indeholder. Dertil kommer det, at stivelse er absolut forbudt. Jeg giver ret i, at en stor mængde øger vægten, da kulhydrat er en rig energikilde, som kroppen lagrer (tilbage til fortiden, hvor mængder af mad var små)som fedt. Men helt at undgå den? Nu må det sgu høre op. Hvad blev der af sund fornuft? De fleste ved jo hvilke madgrupper, man bør undgå, hvis man ønsker at være sund. Spis varieret, spis oftere og mindre og spis GRØNT!

.. I know, mine tanker blev flyvske endnu en gang...

//Emilie//

En del af statistikken.

What's it gonna' be?

Jeg er så heldig, at jeg blev uddannet i januar måned og nu bidrager til statistikken af nyuddannede/unge arbejdsløse - uheldigvis er vi mange der deler den skæbne.

Hvordan føles det så at være jobsøgende? Og ja, jeg kalder det jobsøgende, da jeg har lært, at den mindre positive klang bag "arbejdsløs" påvirker dig også negativt psykisk. Men mit svar er: møghamrende frustrerende.

Man søger på livet løs og er blandt mange kandidater - og især som nyuddannet, så har man ikke synderligt stor erfaring. Hvad søger de fleste virksomheder? Erfarne kandidater. Men med god grund - det sparer dem penge og ressourcer. Men helt ærligt, hvordan i alverden skal det nogensinde blive muligt for os nye, der faktisk skal opretholde arbejdsmarkedet, at få erfaring, hvis vi ikke får et job? Selvfølgelig er tiderne stramme lige pt., så der er forhåbentlig lys forude - men hvad, først om 3 år når vi er ovre krisen, eller hvad?

Nå, men det aller mest frustrerende er, at man i en jobsøgnings process sjældent ved om man er købt eller solgt - før de obligatoriske 3-4 uger er forløbet. Og så kommer mailen, hvor man får beskeden, at man ikke har de rette kvalifikationer. Øv bøv. Jeg synes bare det er møg ærgerligt, men sådan er "spillet".

Dét man skal huske på (hvilket dog er utroligt svært, når man hele tiden får negative svar i hovedet), at man er GOD NOK. Bare fordi man har en periode i sit liv, hvor man står uden job, er ikke ensbetydende med, at man pludselig er uden evner whatsoever.  Mange har desværre bare en evne til (inkl. mig selv) til at begynde og hakke sig selv og sine kundskaber ned. 
En af mine venner har stået i den situation i nogle år efterhånden og gik desværre ned med stress. Det synes jeg meget klart viser, hvor ufatteligt krævende det er, at være jobsøgende. Det er et fuldtidsjob uden begrænsninger. Man bliver til sidst desperat. Jeg har i hvert fald tanker såsom "Skal jeg læse videre eller til noget helt andet?"//"Skal jeg tage et fuldtidsjob nede på den lokale café/supermarked?"... Bare for ikke at gå totalt i stå! For der er grænser for, hvor meget vasketøj, der skal vaskes, ting der skal vaskes op og hvor rent gulvet kan blive. 


Well well.. Nok med brok! Jeg satser på, at der er noget arbejde til mig ude i fremtiden. 

OPTIMISME! :D

// Emilie

Fordi jeg siger det!

Dette emalje skilt hænger hjemme i stuen - bare som en reminder!

// købt på aura4laura.dk//

Hvem kender ikke godt den følelse? Uanset hvad modparten disker op med af argumenter (eller mangel på samme) så VED man bare, at man her ret. 

De fleste kender vel scenariet, når man diskuterer med enten sin kæreste, forældre, søskende, studiekammerater osv., og man når til sidst et kogepunkt og udfaldet er sjældent pænt - især hvis begge parter er lige stædige (ahem ahem).  

Nåh, men man kommer jo ofte op og toppes grundet en latterlig lille misforståelse. Så sent som i går var jeg ved at drive min kæreste til vanvid - absolut ikke med vilje denne gang! Vi havde været i byen dagen inden og havde lidt ondt i håret. Desuden var jeg i en zombie tilstand. Jeg fik plantet mig i sengen ved siden af ham og gloede bare ud i luften - og dér kom den. Sætningen over alle sætninger i et forhold........ "Hvad tænker du på?"....... Og jeg tænkte vitterligt ikke på noget interessant (jo, mad, men intet alvorligt!) og det troede han jo ikke på og blev nærmest fornærmet og sur - og den stil kørte det meste ad dagen. Og han prøvede op til flere gange at irritere mig så jeg også kunne blive sur, så han i det mindste havde en begrundelse for, at være i det hjørne - men jeg gav mig ikke! Det skal lige siges, jeg er absolut en person, der HADER konflikter. Hvis er nødvendige, så tager jeg dem, men de små irriterende nogle, der ingen betydning har, gider jeg ikke gå i gang med. Men jeg ignorerede det bare og holdte fast i, at han ingen grund havde til sin surmulen. Og ganske rigtigt, han blødte op og kom til sidst til mig (secretly, I WON!)

Min pointe er (selv om den er fint pakket ind), at nogle gange skal man ikke blive sur som det første. Overvej situationen og om det er værd at bruge kræfter på. Nogle gange har folk bare en dårlig dag, som desværre lader det gå ud over de forkerte. 


Vi er begge stædige og holder altid fast ved vores mening. Men ved brug af mit absolut bedste (og nok mest irriterende?) tiltag ved at være ligeglad. resulterede det i, at der heldigvis ikke kom værre skænderier ud af det. Men at være provokerende ligeglad, er selvfølgelig ikke altid den bedste løsning. Ofte ender begge parter med at bide i det sure æble, bide det i sig og til sidst undskylde. 


Jeg vil dog stadig mene, at det kræver en hvis portion styrke og selvironi, at være ligeglad og se det morsomme i situationen, end bare at blive vred og ked af det. Jeg fik det råd, at ved at få modparten til at se det latterlige ved situationen allerede ved start, så har man taget det under opsejlingen. Over and out!

Hvilket tilfældigvis også hænger derhjemme - brugt flittigt!

Greetings, alle derude!

Se, nu er det sådan at jeg er ganske ny på det her område. Og jeg har alle dage haft det ambivalent med blogs - for hvem skulle overhovedet gide læse om mig og interessere sig for, hvad jeg har at sige?

Men nu sidder jeg så selv og glor på andres blogs indimellem.. Så det gælder vel begge veje?

Nåh, men jeg tror jeg vil bevæge mig lidt væk fra det, som jeg oftest jeg ser blogs handle om - nemlig fashion. Ikke at det ikke er af interesse for mig, meeeen.. Jeg må nok blankt anerkende, at jeg ikke har den bedste fashionsense, så jeg vil ikke bevæge mig ud på dybt vand. Men! Jeg har en masse tanker og holdninger om alt muligt. Og jeg elsker at debattere og se folks reaktioner på et givent problem, og se alle mulige fortolkninger. Så jeg vil forsøge, så vidt muligt bestræbe mig på at være objektiv (ha!).

Jeg må vel hellere lægge hovedet lidt i blød og tænke over, hvad jeg skal starte med at diskutere med mig selv om.. Hmm..

To be continued...