torsdag den 20. september 2012

Hysteri




Jeg synes efterhånden, at fedt- og sukkeforskrækkelsen er ved at tage overhånd.


Efter at have set Temalørdag på DR2 i lørdags, blev jeg både provokeret men samtidig også lettet. Det der provokerede mig, var alle de mennesker, som mener at sukker (kulhydrat generelt) er gift for dig. Det der lettede mig, var at det videnskabeligt er bevist, at light produkter faktisk ikke hjælper på noget som helst - det kan faktisk forværre din tilstand og gøre dig federe. HURRA!

Nåh, tilbage til det med sukkeret.. Vi ved jo alle sammen godt, at slik og sukkerholdige sager ikke er den sunde og vedvarende energi men et hurtigt energi boost for kroppen. Det er videnskabeligt bevidst, at sukker kan forværre din krops tilstand i fht. forøget kolesteroltal og de følge sygdomme. Men så skal du virkelig også være sukker afhængig. Men til ligefrem at sige, at sukker er giftigt? Dem der siger det, aner slet ikke hvad giftigt er. Som laborant, der til dagligt arbejder med hårde kemikalier må hårdt understrege, at kulhydrat ikke er giftigt. Så det hviner i mit hovede, når det bliver omtalt sådan. Siger man sundhedsskadeligt er jeg også ved at falde bagover. Sukker er bare sukker! Bevares, sukker skal ikke indtages hver dag i voldsomme mængder. Men det er der ingen fødevare der skal!  Spiser du for meget laks, indtager du for mange tungmetaller f.eks. Spiser du for meget kød, kan din krop danne for meget syre, pga. de aminosyregrupper i kødproteinerne, der bliver fraspaltet. ALT MED MÅDE.



Til gengæld blev jeg lidt overvældet over, hvor ubelyste nogle mennesker kan være omkring fødevarer. De havde to sukkerafhængige danskere emd i programmet, som skulle blive sukkerafvænnet over 3 uger. Den ene en ung pige i 20'erne og den anden en mand i 40'erne. Manden troede vitterligt kun, at der var sukker i slik og kager - så han spiste troligt hvidt brød til sin aftensmad f.eks. Hvidt brød består af mange kulhydrater og ikke særligt mange fibre. Og som sagt, så er kulhydrat også "sukker" bare en anden form, men har samme virkning. Så snart noget indeholder mel af noget art, så er det kulhydrat i - men så snart det er mere groft så får du flere fibre, som maven har godt af at arbejde med. Derfor er grøntsager især gode, fordi vi faktisk har svært ved at fordøje dem. Og samtidig får mange vigtige vitaminer.


Husk på, at frugt også indeholder rigtig meget sukker (fructose). Så selv frugt i store mængder kan få dig til at tage på. Men igen får du andre ting end bare sukker, ved at spise frugt.

Nu til light produkter. Vil du gerne have en sund livsstil, så er jeg ikke sikker på, at det hjælper dig. Når man har fjernet noget, så har man bare erstattet det med noget andet. Især fedtfattige produkter får tilsat et syntetisk fremstillet kulhydrat, som skal give den rigtige tekstur i produktet. F.eks. i light oste - den dejlige smørebare og bløde ost skal jo stadig have den samme blødhed. Men ved at fjerne fettet, fjerner du også dette og derfor tilsættes dette. Og et andet eksempel er fedtfattige kammerjunkere - godt nok er fedtindholdet nedsat med 8 % men tilgengæld så er der sat endnu mere sukker for at bevare en god smag. Så ofte er kalorieindholdet det samme, selv om det er "light". Men jeg tror, at mange misforstår ordet "light" og tror de kan spise mere, fordi det jo er light. Når det kommer til sodavand uden sukker, så får du sødestof i stedet. Der er det bevist, at sødestoffet aspartam ikke give samme belønningsfølelse, som rigtigt sukker gør. Så du får faktisk ikke stillet din sukkertrang, så du vil højst sandsynligt få lyst til mere. Som en svensk læge sagde i et interview i programmet "Mere vil have mere".

Jeg synes det er værd at se programmet, som du kan finde her..
Min endelige kommentar til dette er, at jeg vil hellere nyde et ikke-light produkt og spise mindre af det. Alt med måde. Og jeg synes ikke man skal forbyde sig sukker eller fedt, men bare minimere det. Det gælder "bare" om, at tænke sig om.

MODERATION


Ingen kommentarer:

Send en kommentar