Beginning of an ending...

 Forandringer - hvordan tackler du det?

Jeg ved, at jeg ikke har så mange læsere - men jeg vil alligevel undskylde mit lange fravær fra bloggen. Det skyldes, at jeg er ved at gøre en ende på et kapitel og starter et nyt. Og for pokker, hvor det dog nærer på min energi. Jeg er i en underlig blanding af søvnunderskud, sommerfugle i maven og nervøsitet.

Jeg har lige i dag taget beslutningen om et køb af en lejlighed (se den her). WOW for et step! Det har været lidt længe undervejs, men i dag sker der fremskridt. Endelig, vil jeg sige. For pokker det har været en kamp bare at komme her til. Min kæreste og jeg har ikke været enige i, hvor vi gerne ville bo - og fordi vi begge er stressede over at stå uden bolig pr. 1 november, samt skole og arbejde ved siden af, så har vi desværre ladet frustrationerne gå ud over hinanden. Totalt unfair!

Og det fik mig til at tænke...
Er vi virkelig så store tryghedsnarkomaner, at vi ikke kan kapere disse ændringer i vores liv. Selv gode og lækre ændringer? Som min mor så beskrivende sagde, så er det en slags krise at skulle flytte. Men hvorfor? Altså, lige i dette tilfælde er det en krise, da vi ikke har et hjem og må nasse logi hos venner. Det er vel en slags "nederlag". Men på den anden side, hvorfor kan jeg så blive så stresset og ked af en process der hedder "at købe" - da jeg ser det som en glædelig ting! Det åbenlyse er jo selvfølgelig, at det er stort skridt og altid et sats, når man skal ud og købe - men det kan man ikke gøre noget ved og må affinde sig med. Nææ jeg tror det stikker dybere.. Mange af os er kontrol freaks og det uvisse i vores hverdag er uhåndterbart i vores sind. Vi vil gerne styre retningen så vidt muligt - det er bare umuligt. Og hvis man nægter sig selv nogle ting i livet, fordi man er bange - ja, så kunne det jo være man gik glip af netop det, man håbede på.